Gå til hoved-indhold

Uddannelser

På uddannelsen lærer du at lave hjemmesider og apps til web. Du lærer at kode og programmere og at lægge billeder, video, lyd og animation mm. ind.

Det kræver både teknisk og kreativ indsigt, samt fornemmelse for budskab og indhold. Du lærer også at fremstille websider, der fungerer sammen med databaser.

En webudvikler kan arbejde som ansat i private og offentlige virksomheder, på reklame- og webbureauer, eller de kan starte deres eget firma.

Uddannelsen foregår kun på skole.

Bemærk: Uddannelsen har skiftet navn fra web-integrator til webudvikler pr. 1.8. 2018.

På skolen undervises du fx i:

  • Digital foto
  • Video og lyd
  • Grafik
  • Billedbehandling
  • Animation
  • Programmering
  • Design

Du skal også have fag som innovation og iværksætteri, informationsteknologi og e-handel.

Er du faglært som webudvikler (tidligere webintegrator) og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.