Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En værktøjstekniker eller værktøjsmager laver forme til produktion af plastik eller metaldele. På skolen lærer du at lave forme til fx dele til mobiltelefoner.

En vigtig del af arbejdet går ud på at lave en god støbeform, som på store maskiner fyldes op med plastik eller metal i høj fart.

På værktøjsuddannelsen lærer du også at lave stanseværktøj, der fx kan trykke øloplukkere eller beslag ud af en stor metalplade. Du kan arbejde som ansat på plastik- eller metalvirksomheder.

På skolen undervises du fx i:

  • Fremstilling af værktøjskomponenter
  • Justering og afprøvning af værktøj
  • Værktøjslære
  • Værktøjsteknisk kommunikation

Du skal også have naturfag, samfundsfag og teknisk fremmedsprog.

Når du er færdig med værktøjsuddannelsen (trin 2), har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Samt på følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.

Supplerer du med adgangskursus til ingeniøruddannelserne, kan du også videreuddanne dig til maskiningeniør.

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Afslutter du din uddannelse med eux-bevis, har du flere muligheder for videreuddannelse. Læs mere om Eux.