Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En urmager reparerer og vedligeholder ure. På skolen lærer du om de forskellige urværk, der findes i små og store ure.

Du lærer også at udskifte nedslidte dele i digitale og mekaniske ure, så de bliver som nye.

En vigtig del af arbejdet går ud på at vurdere, om en reparation af uret kan svare sig i forhold til at købe et nyt ur. Som urmager lærer du endvidere at yde kunderne en god service.

Urmagere kan arbejde som ansatte i en butik eller på et værksted, eller de kan starte deres egen virksomhed.

På skolen undervises du fx  i:

  • Elektroniske småure
  • Mekaniske storure
  • Specialure
  • Urelektronik

Du skal også have fag som naturfag, erhvervsøkonomi, salg og service samt engelsk.

Når du er færdig med urmageruddannelsen, kan du videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.