Gå til hoved-indhold

Uddannelser

På uddannelsen arbejder du med de elementer, der skal bruges til udstillinger og teaterforestillinger. Du lærer fx at opsætte og nedtage udstyr.

På skolen lærer du om sceneteknik og forberedelse af en event eller en forestilling. Du skal være god til at samarbejde med de øvrige medarbejdergrupper.

Teater-, event- og av-teknikere kan arbejde som lys- og lydteknikere på udstillingsmesser, teatre, events, koncerter, tv eller film enten som fastansatte eller projektansatte.

På skolen undervises du fx i:

  • Lyd-, lys- og produktionsteknik
  • AV-teknik
  • Fremstilling af kulisser og rekvisitter

Du skal også have fag som engelsk, kommunikation og samarbejde, gaffeltruck og lagerstyring samt el og elektronik.

Når du er færdig som Teater-, event- og av-tekniker (trin 2), har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelse:

Eller på følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.