Gå til hoved-indhold

Uddannelser

Tandklinikassistenten hjælper tandlægen med patienterne. På skolen lærer du blandt andet, hvordan arbejdet tilrettelægges.

En vigtig del af arbejdet går ud på at tage imod patienter og passe telefon samt at rengøre og finde redskaber frem til tandlægen.

Som tandklinikassistent lærer du også at tage røntgenbilleder og fortælle patienterne om, hvordan de bedst passer deres tænder og undgår tandsygdomme. Tandklinikassistenter kan arbejde på kommunale eller private tandklinikker.

På skolen undervises du fx i:

  • Forebyggelse
  • Anatomi og fysiologi
  • Røntgen
  • Klinikadministration

Du skal også have fag som dansk, hygiejne og førstehjælp.

Når du er færdig som tandklinikassistent, har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende professionsbacheloruddannelser:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.