Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En mejerist forarbejder mælk til fx ost og smør. På skolen lærer du om de forskellige mejeriprodukter, og hvordan de laves med hjælp fra bakterier og svampe.

En vigtig del af arbejdet går ud på at holde en god hygiejne og kontrollere kvaliteten af produkterne løbende. Som mejerist lærer du også at lave is.

Mejerister arbejder ofte på store mejerier, men de kan også finde beskæftigelse i virksomheder, der fremstiller medicin.

På skolen undervises du fx i:

  • Mejeriproduktion
  • Emballering af mejeriprodukter
  • Kemi
  • Produktionsudstyr
  • Produktkvalitet

Du skal også have fag som fysik, engelsk og matematik.

Når du er færdig som mejerist (trin 2) har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.