Gå til hoved-indhold

Uddannelser

På uddannelsen kan du blive bådebygger eller sejlmager. Som bådebygger lærer du at bygge i træ og glasfiber, som sejlmager at lave sejl og tovværk.

Det er vigtigt, at bådebyggeren og sejlmageren kender og vælger de rigtige materialer. Du skal også have sans for form, farver og design.

Som bådebygger eller sejlmager skal du være omhyggelig og have teknisk snilde. Du kan arbejde som ansat i firmaer der bygger, reparerer og sælger skibe, både og udstyr.

På skolen undervises du fx i:

  • Materialelære
  • Tegning
  • Overfladebehandling
  • Limning og svejsning
  • Iværksætteri og innovation

Du skal også have fag som engelsk, dansk og matematik, som indgår naturligt i andre fag.

Når du er færdig som bådebygger eller sejlmager har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.