Gå til hoved-indhold

Uddannelser

Som lokomotivfører består dit arbejde i at betjene de forskellige lokomotiver hos en af de virksomheder, der driver jernbanedrift i Danmark.

Du kan blive lokomotivfører i S-tog eller ved fjerntrafikken. Hvis du arbejder som lokomotivfører ved S-togene, arbejder du i Københavnsområdet, er du lokomotivfører ved fjerntrafikken, kommer du rundt i hele landet.

Du skal være ansat i en virksomhed, der driver jernbanedrift, for at tage uddannelsen til lokomotivfører.

Du bliver undervist i bl.a.:

  • Kørsel
  • Bremselære
  • Sikkerhedstjeneste
  • Beredskab/terror
  • Maskinlære
  • Teknik
  • Brandbekæmpelse, krisepsykologi og førstehjælp

Andre fag er: sikkerhedsbestemmelser, organisations- og personaleforhold samt betjening og service.

Hos DSB bliver du ansat enten til at køre fjerntrafik eller S-tog. Bliver du uddannet til lokomotivførere på fjerntrafikken, kører du de lange strækninger, ofte med mange passagerer.

Hos Arriva bliver du ansat til at køre lokaltog i Jylland.

Du kan med tre års erfaring som lokomotivfører videreuddanne dig til kørelærer og instruktør gennem en udtagelsesprøve og et efterfølgende kursus.