Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En kosmetiker arbejder med kosmetik og skønhedspleje. På skolen lærer du om de forskellige teknikker og produkter, man bruger ved skønhedspleje.

En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om hudpleje, og om hvilken make-up der passer bedst til kundens personlighed.

Som kosmetiker lærer du også at fjerne uønsket hår og lakere negle. Kosmetikere kan arbejde som ansatte i større eller mindre skønhedssaloner, på teatre og tv, eller de kan starte deres egen salon.

På skolen undervises du fx i:

  • Hud- og skønhedspleje
  • Anatomi/fysiologi

Du skal også have fag som ernæring og kemi.

Når du er færdig med kosmetikeruddannelsen, kan du videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.