Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En finmekaniker fremstiller og reparerer små dele i mekanik. På skolen lærer du om fjedre, tandhjul, remme og andre mekaniske dele i fx låse.

En vigtig del af arbejdet går ud på at tegne eller at følge en teknisk tegning, så de små dele kommer til at sidde helt rigtigt.

Som finmekaniker lærer du også at bore, fræse og lodde, så du kan sætte de små dele sammen. En finmekaniker kan arbejde med fx maskiner, våben eller låse. Du kan være ansat i en virksomhed eller starte dit eget firma.

På skolen undervises du fx i:

  • Finmekanisk bearbejdningsteknik
  • Produktudvikling
  • Produktion og service
  • Finmekanisk måle- og kontrolteknik

Du skal også have fag som dokumentation, dansk og engelsk (ikke som finmekanikassistent).

Når du er færdig med finmekanikeruddannelsen (trin 2), har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Eller følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.