Gå til hoved-indhold

Uddannelser

På uddannelsen lærer du at reparere og installere store og små elektriske anlæg.

Du laver strøm til lys i nye bygninger eller reparerer og skifter ledninger og kontakter til strøm i ældre boliger.

Du lærer også at installere og vedligeholde computerstyrede elsystemer som fx computernetværk, industrirobotter eller telefon- og alarmanlæg.

Som elektriker lærer du at rådgive folk om valget af elektriske løsninger. Du kan arbejde som ansat i offentlige og private virksomheder eller for en privat elinstallatør.

På skolen undervises du fx i:

  • El-teknik
  • Måleteknik
  • El-installation
  • Netværksteknik
  • Teknik til styring, regulering og opbygning af alarmsystemer

Du skal også have fag som matematik, naturfag, engelsk samt lære om love, regler og sikkerhed.

Når du er færdig med elektriker 1 eller elektriker 2, har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Samt på følgende professionsbacheloruddannelser:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Afslutter du din uddannelse med eux-bevis, har du flere muligheder for videreuddannelse. Læs mere om Eux.