Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En salgsassistent arbejder med salg og almindelige opgaver i butikken. På uddannelsen i detailhandel bliver du undervist i salg og lærer, hvordan du betjener og vejleder kunder.

Du lærer også, hvordan du præsenterer varerne, så butiken fremstår indbydende, og om butikkens økonomi. Du skal også bestille nye varer hjem, når det er nødvendigt.

Salgsassistenter kan arbejde som ansatte i butikker, supermarkeder, stormagasiner eller med digital handel i detailhandelsbranchen, eller de kan åbne egen butik.

På skolen undervises du fx i:

  • Erhvervsøkonomi
  • It
  • Afsætning

Du har også fag som dansk og engelsk og fag, der retter sig mod den branche, du vælger.

Vælger du at tage uddannelsen med eux, har du fag på gymnasialt niveau. Se afsnit om eux nedenfor.

Når du er færdig med detailhandelsuddannelsen, har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Samt på følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.

Afslutter du din uddannelse med eux-bevis, kan du søge optagelse på videregående uddannelser, herunder også universitetsbacheloruddannelser.

Med bevis for eux 1. del kan du søge optagelse på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse.

Supplerer du eux 1. del med en udvidet fagpakke, har du samme muligheder for videreuddannelse som dem med eux-bevis.

Husk, at du i alle tilfælde skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse.

Bemærk: Er du startet på eux-forløbet i før 1.8. 2017, giver bevis for eux 1. del samme adgang til videregående uddannelse som eux-bevis.