Gå til hoved-indhold

Uddannelser

En cykel- og motorcykelmekaniker reparerer cykler, knallerter og motorcykler. På skolen lærer du, hvordan du bruger værktøj og maskiner.

Som cykelmekaniker lærer du bl.a. at skifte eller reparere dele på mange forskellige typer af cykler, herunder el-cykler.

Som knallertmekaniker og motorcykelmekaniker lærer du også om motorer. En cykel- og motorcykelmekaniker kan starte eget værksted og forretning eller arbejde som ansat.

På skolen undervises du fx i:

  • Service og reparation af cykel, knallert og motorcykel
  • 2-og 4 takt motorer
  • Elektriske systemer på køretøjerne

Du skal også have fag som erhvervsforståelse, salg, service og kundebetjening,

Når du er færdig med cykelmekaniker (trin 2) eller som motorcykelmekaniker (trin 2) eller som knallertmekaniker (trin 1), har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Som cykelmekaniker (trin 2) eller motorcykelmekaniker (trin 2) kan du også søge optagelse på følgende professionsbacheloruddannelse:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. Se alle erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere i  Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.