Gå til hoved-indhold

Nyheder

DM i Skills 2020 løber af stablen den 16. – 18. januar i Bella Center i København.

Der er gratis adgang, så kig forbi:

Åbningsceremoni 16. januar kl. 09.00-10.15
Torsdag den 16. januar kl. 10.15-19.00
Fredag den 17. januar kl. 08.00-17.00
Lørdag den 18. januar kl. 08.00-14.00
Afslutningsceremoni 18. januar kl. 14.00-15.30

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

Du kan læse mere på:

SkillsDenmarks hjemmeside: skillsdenmark.dk/dm-i-skills/dmskills2020 

SkillsDenmarks Facebookside: www.facebook.com/SkillsDenmark 

Skills 2020: skills2020.dk 

- og selvfølgelig på skolernes hjemmesider og Facebooksider.